Vi tilbyder

Familiebehandling eller behandling af barnet eller den unge, jf. BL § 32, stk.1, nr.5

Målgruppe:
Børn og unge fra 0-18 år, samt deres familier.

Formålet med indsatsen:
Familiebehandlingen omfatter forskellige former for indsatser, som alle sigter mod, at barnet eller den unge og hele familien kommer i en mindre udsat position og i bedre trivsel. Vores familiebehandling sigter mod at bevare familien samlet, fremme mere hensigtsmæssige samspilsformer i familien og udvikle forældres kompetencer som omsorgsgivere. Familiebehandlingen kan også indebære støtte til familien, selvom barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. Her kan fokus være på at styrke forældrenes evne og kompetencer til at drage omsorg for barnet/ den unge under samvær eller ved en eventuel hjemgivelse. Vi arbejder tæt med familien, og familiens private og professionelle netværk, med henblik på at familien på sigt kan klare sig uden støtte. Familiebehandlingen tager afsæt i familien, barnet eller den unge, samt kommunens ønsker om forandring.

Tidlig indsats – familiebehandling eller behandling af barnet, jf. BL § 32, stk.1, nr.5

Målgruppe:
Kommende forældre, spæd-og småbørnsfamilier.

Formålet med indsatsen:
Vi hjælper kommende forældre, spæd- og småbørnsfamilier med at forberede sig både følelsesmæssigt og praktisk til forældreskabet. Vi styrker forældrenes kompetencer, støtter dem i den store omvæltning, det er at blive forældre, og har stort fokus på den tidlige og helt afgørende trygge tilknytning mellem forældre og deres spædbarn. Vi koordinerer, og arbejder tæt sammen med familien, familiens netværk og samarbejdspartnere, både inden og efter fødsel. Når tiden til opstart i institution kommer, støtter vi med en god start bl.a. ved at etablere et trygt og godt samarbejde mellem hjem og institution, til gavn for den lille. Vores familiebehandler kan være en del af netværksmøder, hvor de voksne omkring barnet mødes, og taler om, hvad der udfordrer, og hvad der fungerer. Der laves aftaler, som familiebehandleren kan støtte familien i at forså og omsætte. Vores familiebehandler kan være bindeled mellem institution og hjem, så der er fokus på, at de voksne omkring barnet i dagligdagen har blik på tidlig opsporing og tidlig forebyggende støtte i hverdagen.

Praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, jf. BL § 32, stk. 1, nr.2

Målgruppe:
Børn og unge fra 0-18 år, samt deres familier.

Formålet med indsatsen:
Vi tager gerne helt konkret og praktisk fat i de daglige gøremål sammen med familien. Vi tilbyder at bestå familien i at strukturere hverdagen, herunder at sørge for at hjemmet er rent, børnene kommer til deres fritidsaktiviteter, at der bliver handlet og lavet aftensmad, madpakker og lignende. Vi hjælper forældrene med at grænsesætte overfor deres børn, og motiverer forældrene til aktiviteter og kontakt til omgivelserne. Støtten vil også kunne gives under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, for at understøtte forældrene til at varetage omsorgen for deres børn under samvær, eller med henblik på eventuel hjemgivelse af barnet eller den unge.

Kontaktperson, jf. BL § 32, stk.1, nr. 3

Målgruppe:
Børn og unge fra 6-18 år (til det 23 år ved ungestøtte), samt deres familier.

Formålet med indsatsen:
Vores indsats kan spænde fra en begrænset problematik til en mere omfattende problematik. Vi kan yde vejledning og støtte i forhold til hele barnets eller den unges livssituation. Vi understøtter f.eks. barnet eller den unge i at deltage i positive fællesskaber, hjælper dem med at håndtere svære følelser og overgange til voksenlivet. Vi kan også tilbyde en helhedsorienteret indsats, hvor kontaktpersonen støtter hele familien. Følgende ved at koordinere og inddrage familien i at understøtte barnet eller den unges udvikling, så der skabes et solidt fundament for barnet eller den unges udvikling, som kan fortsætte – også uden kontaktpersonens tilstedeværelse i barnet, den unge og familiens liv. Vi har fokus på relationen mellem barnet eller den unge og kontaktpersonen. Vi har fokus på relationen, fordi den har stor indflydelse på barnet eller den unges lyst til at samarbejde og åbne op for det, som kan fylde og være svært hos dem. Vi har ligeledes fokus på, hvad barnet eller den unge gerne selv vil. Vi tager udgangspunkt i deres egne ønsker, håb og drømme. Dette gøres ved, at vores kontaktpersoner nysgerrigt og understøttende har blik for barnet eller den unges eget perspektiv, egen fortælling og opfattelse af sin situation og liv.

Netværkskonsulent

Målgruppe:
Børn og unge der bor hos deres forældre, eller er anbragt udenfor hjemmet.

Formålet med indsatsen:
Netværket er ofte de blivende relationer i børn og unges liv. Vi tror derfor på, at de gode, holdbare og mest bæredygtige løsninger findes i netværket. Vi afdækker ressourcer, og aktiverer det allerede eksisterende netværk. Vi opsøger, og finder det mere perifere netværk. Vi afdækker ressourcer, og undersøger muligheden for at aktivere disse. Vi er undersøgende på om og hvordan netværket kan indgå i kommunens indsatser, som støtte i hverdagen eller mere omfattende som støtteophold eller anbringelsessted. Vi kan tilbyde løbende sparring omkring opgaven til netværket.

Støtteperson, jf. BL § 75

Målgruppe:
Forældre med forældremyndighed over et eller flere børn anbragt udenfor hjemmet.

Formålet med indsatsen:
Vi tilbyder støttepersoner til forældremyndighedsindehaver i forbindelse med deres barns anbringelse. Det vil sige, at støttepersoner indtræder fra det tidspunkt, hvor en anbringelse af barnet indgår, som et konkret element i de foreslåede indsatser.
Vores støttepersoner er først og fremmest forældrenes person, som vil støtte, rumme og erkende de følelser, der følger med det, at have et anbragt barn.
Vores støttepersoner vil blandt andet medvirke til at oversætte kommunens måde at sagsbehandle på, som kan bidrage til en øget forståelse og accept af anbringelsen.
Vores støttepersoner vil kunne hjælpe med afklaring af spørgsmål i forhold til den måde, som det offentlige system fungerer på. Følgende med forberedelse og evaluering af møder, og med at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen. Vi tror på, at en øget forståelse og accept af anbringelsen, kan bidrage til et mere positivt samarbejde mellem forældre og myndighed. Dertil kan det have fokus på, hvordan forældrene forbedrer deres forældrekompetencer under anbringelsen, og at kontakten mellem forældrene og deres børn styrkes.
Vores støttepersoner kan fortsætte i en kortere periode efter en hjemgivelse.

Støttet samvær, jf. BL § 104

Målgruppe:
Samvær mellem et anbragt barn og dets forældre, øvrige familie og netværk, der skal støttes ved, at der er en tredje person til stede.

Formålet med indsatsen:
Vores rolle er dels at understøtte at barnet eller den unge, nu, og på sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværk.
Formålet med det støttende samvær er derudover at skabe gode samvær mellem barnet eller den unge og forælderen. Dette kan vi bidrage til gennem samtale og forberedelse med forælderen og i nogle tilfælde barnet eller den unge, med henblik på at forventningsafstemme og lave konkrete og klare aftaler om samværet. Følgende med henblik på at skabe de bedste betingelser og rammer for forudsigelighed og tryghed i og under samværet.
Vores støtte er både til forældrene, øvrige familie eller netværk og til barnet eller den unge.
Vi kan yde vejledning til forældre både før og efter et samvær.

Overvåget samvær, jf. BL § 105

Målgruppe:
Anbragte børn/ unge og deres forældre, hvor der er blevet truffet afgørelse om overvåget samvær.

Formålet med indsatsen:
Det overvågede samvær bliver ofte etableret, fordi der er bekymring for et barn eller en ungs sikkerhed under samvær, eller fordi et barn eller en ung har det svært ved samværet, eller hvis der er behov for at genetablere tilliden mellem et barn eller en ung og forældrene.
Vi er en sikkerhedsperson for barnet eller den unge under samværet.
Vi kan afbryde eller stoppe samværet, hvis vi vurderer, at forælderen agerer uhensigtsmæssigt eller vurderer, at samværet er direkte skadeligt for barnet eller den unge.
Derudover er vores rolle at observere og notere, hvordan samværet forløber sig. Vi laver rapporter om forløbet af samværet.

Ungestøtte, jf. BL §§114-116, jf. BL §113

Målgruppe:
Unge fra 18 til det 23. år.

Formålet med indsatsen:
Vi sigter mod at sikre den unge en smidig overgang til en selvstændig tilværelse, ved blandet andet at støtte den unges udvikling, trivsel, uddannelse, beskæftigelse, egen bolig og andre relevante aspekter.

Undervisning i barnets lov

  • Myndighedsafdelinger
  • Dagtilbud
  • Skoler
  • Familiehuse
  • PPR

For mere info, kontakt os her: